HEY MISTER!!!!

• Heeej! 
  Så kunne vi lige finde tid til at blogge lidt igen. Der er sket meget siden sidst, så forhåbentlig husker vi det hele. Sidst vi skrev, var vi i Seminyak på Bali. Her var vejret rigtig kedeligt. Det regnede rigtig meget det meste af dagen. Regnen skulle ikke stoppe os, så vi bookede en river rafting tur. Vi kom ud til en lille flod, og her skulle vi så sidde fire mennesker i en gummibåd (gummibåden var forholdsvis stor og tung, vi ville aldrig kunne bære den. Den var dog lige bleve båret ned af ca 100 trapper. Den blev båret af en lille bitte kvinde. Hun bar den på hovedet). Vi sejlede stille og roligt af sted. Det var ubeskriveligt flot i junglen, så man sad bare og gloede på naturen. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi skulle være vågne, for vandet var vildt. Vi sejlede ind mellem store sten og fik rigtig god fart på. På et tidspunkt faldt Lars i vandet, men der skete heldigvis ikke noget. Vi nød den 10 km lange rafting tur. Til sidst på turen skulle vi sætte os ned i bunden af båden, for nu skulle vi ned af et fire meter højt vandfald. Det var så vildt og det kildede helt vildt i maven. Vi endte turen med at gå op af en milliard trapper. Jeg troede jeg skulle dø. Alt i alt en skide god dag!
  
  Vi besluttede os for at vi skulle prøve det der surfing igen, så var vi jo alligevel våde. Vi lejede et surfbræt og begav os ud i bølgerne. Det gik ikke så godt, som det gjorde på Lombok. Bølgerne var noget større, så vi skulle kæmpe ret meget med dem. Vi havde det skide sjovt i et par timer, men så blev regnen for voldsom til at vi kunne fortsætte (heldigt, for vi var også rimelig udkørte). Så vi gik hjem og tog et varmt bad. Varme bade er en ting vi har lært at værdsætte rigtig meget!
  
  Vi havde snakket meget om hvad der skulle ske på Lars' fødselsdag. Vi ville gerne lave noget sjovt og spændende. Vi besluttede os for at tage ud i en elefantpark som vi havde læst en hel masse godt om. Selv Steve Irwin (krokodille-Steve), har sagt at det var den bedste elefantpark han havde set!! Så da vi sad i bilen på vej derop, var vi fulde af forventninger. Vi blev dog skuffede. Elefanterne var rigtig søde, og det var sjovt at fodre dem. Trekking turen var dog helt vildt skuffende. Vi sad bare i stolen på elefantryggen. Her red vi så rundt på sådan en bane der var bygget. Det var virkelig kedeligt. I slutningen af turen red vi ud i noget vand. Her blev der taget billeder af os. Billederne ville være blevet rigtig gode, hvis det ikke var fordi at elefanttræneren havde en kæmpe stor blå regnponcho på. Det lignede at elefanten havde en kæmpe blå nissehue på. Efter rideturen gik vi hen for at se på en lille elefantunge. Den var satme sød!!! Vi fodrede den lidt, og så blev vi lidt glade igen. Bagefter fik vi en lækker frokost. Så var der elefantshow, men det så vi nu ikke rigtigt. Det var lidt surt at Lars' fødselsdag ikke blev som forventet. Om aftenen fik vi dog en fin julemiddag, men vi savnede dansk jul rigtig meget.
  
  Vejret blev ved med at være frygteligt på Bali, så vi ville bare væk! Men vi vidste ikke lige hvor vi skulle tage hen. Det er jo regnsæson over det hele, så vi var lidt på bar bund. Vi snakkede Borneo, Malaysia og meget andet. Lars havde en teori om, at vi skulle tage til en lille ø, for der ville vejret nok være bedre. Valget faldt på Banda Islands, som er en lille ø-gruppe der ligger langt mod oest. For at komme dertil, skulle man flyve til en større ø, der hedder Ambon. Det gjorde vi så, og vejret var bare lækkert, lige ind til det begyndte at regne. Det var dog mest om natten. Vi tog ind i byen for at købe flybilletter til Banda. Vi havde læst meget forskelligt om afgangene til Banda, men vi troede nu nok det skulle gå. (Man kan også tage en færge, men den går kun en gang hver anden uge). Vi kom ind til flyselskabet og sagde at vi ville købe en billet til Banda. Ved siden af os stod to turister fra Østrig, de begyndte bare at grine. Det er åbenbart slet ikke muligt at flyve dertil, da der bliver kæmpet om licensen til at få lov at flyve den rute. Javel ja, så var vi på bar bund igen. Vi havde gået lidt rundt i Ambon City, og det var sgu ikke et sted vi gad at være. Der var ingen turister, og vi blev flere gange bedt om at stille op til fotos med de lokale. Vi kom forbi et autoværksted, hvor mændene ville have Lars til at komme ind. Vi troede han skulle hjælpe med noget, men straks kom der en for at tage billeder af ham. Der kom en kvinde og ville give mig et barn jeg skulle holde og tage billeder med (det ville barnet selvfølgelig ikke). De var alle sammen rigtig flinke, men vi smuttede hurtigt igen. Maden så ikke særlig indbydende ud i byen, og det var den bestemt heller ikke på hotellet. Hvad gør man så? Vi gik ind til et lille rejseselskab, som vi havde fået anbefalet af de to østrigske turister. Her fik vi at vide, at vi kunne tage til en lille ø, der hedder Saparua. Her skulle der være gode strande med god mulighed for snorkling. Det ville vi rigtig gerne prøve.
  
  Vi skulle bare tage en taxa til havnen, købe en billet til båden, og så ellers sejle til Saparua - easy as that... Troede vi. Taxaturen til havnen gik rigtig fint og vi ankom en times tid før båden skulle sejle. Vi skulle købe en billet ved en lille luge. Ved den lille luge stod der omkring 20 aggressive asiater og kæmpede for at komme foran i køen. Lars gik hen for at skaffe billetter, mens jeg passede på tasker. Det var en krig for ham at få fat i de billetter. Han måtte alliere sig med en italiensk mand, der var god til at mase sig frem. Endelig fik vi billetterne og skulle nu bare finde en plads på båden - easy as that.... Troede vi. Det var nu egentlig en ret stor båd, med god plads. Den var bare fyldt med omkring 1000 asiater... De hang sågar rundt omkring udenpå båden. Vi fik mast os ind i båden og fik da en lille plads hvor vi kunne stå og svede ind til vi var der. Det var frygteligt!! Vi svor, at vi aldrig nogensinde skulle på den båd igen. Så ville vi hellere betale mere for at leje en privat båd. Vi endte selvfølgelig på den samme frygtelige båd på vejen hjem! Tiden på Saparua var rigtig god. Vi boede på Mahu Lodge. Det er ejet af en rigtig god mand, Mr Paul. Han er meget sød og hjælpsom. Der var ikke rigtig nogen steder at spise på øen, kun hos Mr Paul, så det gjorde vi. Han havde et udvalg af mad, der bestod af ris, nudler og bønner. Det smagte virkelig dårligt, men vi var jo nødt til at spise noget. Så vi levede af meget lidt i en uges tid. Vi havde fundet et andet sted hvor man kunne bo. Det lå på en rigtig lækker strand. Her tilbragte vi rigtig meget tid, men vi flyttede dog ikke fra Mr Paul. Strandstedet var ejet af Aziz, endnu en flink mand. Han lavede skide god mad, så vi spiste frokost hos ham så ofte vi kunne. Vi blev begge ramt af influenza på Saparua, så igen gik der nogle dage med at ligge i sengen. Nytårsaften gik vi i seng kl 8. Sørgeligt men sandt.
  
  Da vi blev raske tog vi på en snorkling tur. Det var en super oplevelse, og det var virkelig smukt under vandet. Vi blev enige om, at vi godt lige ville nå en destination mere, inden vi skulle hjem til Danmark. Så vi snakkede igen om mange forskellige steder. Vi gad helst ikke til dårligt vejr. Så vi ville til Kei Islands, som vi kunne flyve til fra Ambon. Så fik vi at vide, at det er endnu mere primitivt, og at maden er endnu dårligere på Kei, så vi blev meget i tvivl. Vi trængte virkelig til noget ordentlig mad. Vi kunne også godt tænke os at dykke igen. Vi snakkede om at tage til Labuanbajo, men vejrudsigten så dårlig ud. Vi blev dog enige om, at Labuanbajo (bedre kendt som Komodo) skulle være vores destination. Det er den bedste beslutning vi nogensinde har taget. Dette sted er super dejligt, dykningen er så god!! Vejret er også pisse godt. Det skulle også være et af de bedste steder i verden at dykke.
  
  Vi startede med at gå op til Blue Marlin og få arrangeret nogle dyk. Vi ville gerne tage vores Advanced kursus færdigt, og vi manglede tre dyk. Det kunne sagtens lade sig gøre, og næste dag var vi i gang. Vi tog et dyk hvor vi lærte om navigation. Dagen efter holdt vi pause fra kurset og tog to fun dives. Ind i mellem de to dyk, var vi på Rinca (en ø, hvor der bor rigtig mange vilde komodo varaner). Her gik vi en tur og ledte efter dem. Vi så også nogle ordentlige basser! Det var en vildt god dag. Dagen efter skulle vi gøre vores kursus færdigt. Vi skulle på et drift dive, et dyk hvor der er ret meget strøm. Det var det fedeste dyk i verden!!! Vi dumpede i vandet og lod os flyde med strømmen. Der var ikke mange koraller eller fisk, men til gengæld var der kæmpe store Manta rays. Det er det vildeste vi har set længe! Når vi så en, skulle vi helt ned på bunden og holde fast (hvilket var ret svært på grund af strømmen), så kiggede vi på det kæmpe dyr. Vi så en, der var omkring 4 meter i bredden. Nogle af dem svømmede lige hen over vores hoveder. Vi var fuldstændig høje, da vi kom op fra det dyk. På det næste dyk lavede vi en masse sjove lege, som hjalp os til at være bedre i vandet. Det var så sjovt, at vi brugte alt vores luft på at grine. Da vi kom op af vandet, var vi advanced. Hurra for det!! Dagen efter tog vi med på to dyk igen. Det var super smukt, og vi så en haj på det ene dyk.
  
  Vi brugte ikke alt vores tid i Labuanbajo paa dykning. Vi moedte nemlig rigtig mange fede (seje) mennesker, som vi havde det rigtig sjovt med. Vores dykkerinstruktoer og hendes kaerste delte vi en del oel med. Vi moedte ogsaa den foerste og eneste dansker paa vores tur. Ham dykkede vi med et par dage. Det blev ogsaa til lidt (en del) oel og god mad med ham. Hver dag moedte vi nye og skide soede mennesker. Det kommer vi til at savne. Labuanbajo har helt sikkert vaeret det fedeste sted vi har vaeret i Indonesien. 
  
  Vi er nu ved at være færdige med vores rejse. I dag skal vi bare slappe af, og i morgen begynder rejsen hjem. Vi har lige en dag i Jakarta, før vi flyver mod Danmark. Det har været en helt fantastisk rejse. Vi har mødt rigtig mange spændende og søde mennesker. Vi har smagt meget god og mærkelig mad (vi glæder os meget til dansk mad).
  Tak for at i har læst med, og undskyld for at vi har været rådne til at opdatere! Vi ses derhjemme! Knus og kram fra Lars og Amanda
  
  
  Her kommer lige lidt blandede billeder fra hele turen. 
  

  

  Udsigten i Kuta, Lombok

  
  

  

  Vores lille hjem paa Gili T.

  
  

  

  Surfstranden Selong Blanak - begynderstranden.

  
  

  

  Lars og min bedste ven Bronny (jeg savner dig Bronny)

  
  

  

  Kuta Lombok

  
  

  

  Bille-ven

  
  

  

  Paa tur ud i landet. Kuta, Lombok

  
  

  

  Tror du det bliver daarligt vejr?

  
  

  

  Dejlige G. R. Homestay i Kuta Lombok

  
  

  

  Paent daarligt vejr over en oe.

  
  

  

  Klar til rafting i junglen.

  
  

  

  Mandig paraply og elefant

  
  

  

  Autovaerkstedet hvor de ville have billeder.

  
  

  

  Vores hjem i Saparua hos Mr Paul.

  
  

  

  Soed hus-ven i Saparua

  
  

  

  Saparua

  
  

  

  Efter at have toemt mastercardet... Alle penge blev givet til Mr Paul.

  
  

  

  Lars og Niels (hollandsk ven), spiller fodbold med lokale drenge og en ko.

  
  

  

  Udsigt fra dykkerbaaden i Labuanbajo

  
  

  

  Stor fed doven Komodo

  
  

  

  Lidt mindre doven Komodo

  
  

  

  Nye venner fra Blue Marlin.. Hvad fanden laver de??

  
  

  

  AMANDA!! Se nu den solnedgang!

  
  

  

  Stor Batfish

  
  

  

  Smaa soede fiske-venner

  
  

  

  En af de 1000 oeer vi sejlede forbi

  
  

  

  Saadan ser man en solnedgang

  
  

  

  VANVITTIGT!!!!

  
  

  

  Oevelser under vand... Pisse svaert, men hylemorsomt!

  
  

  

  Fuck dig Lars...

  
  

  

  Kaempe Manta Rays..

  
  

  

  Den vildeste oplevelse!

  
  

  

  Ubeskriveligt!!!

  
  

  

  Udsigten fra Blue Marlin

  
  

  

  Hos Aziz i Saparua

  
  

  

  Bemo-ride

  
  

  

  Rafting paa Bali

  
  

  

  Den smukkeste strand i Kuta, Lombok

Lidt om dykning, surfing og sygdom

Hej igen alle! 

Igen undskyld for den lange pause uden blogindlæg. Vi har været syge, men mere om det senere. 

Vi starter hvor vi sluttede sidst! Vi tog på et helt fantastisk nat dyk på Gili T. Det var en helt vild oplevelse at være under vandet når man intet kan se, bortset fra det man lige lyser på med sin lommelygte. På dykket så vi en blæksprutte, den var skide sej! Andreas, Signes bror, prøvede at få den til at blække, men den var sgu ligeglad med os. Dog fandt jeg ud af at det er muligt at grine under vand, for hold nu op hvor så det sjovt ud, da han prøvede at skræmme den! Til sidst på dykket, da vi skulle holde vores safety stop på 5 meter, holdt vi lygterne tæt ind til kroppen, så vi ikke kunne se lyset. Når man så bevæger sig hurtigt kan man se morild. Det ligner små ildfluer, og det er så fascinerende og smukt! 

Om aftenen da vi kom hjem var der en kæmpe fest på blue marlin. Det var skide sjovt, men vi gik i seng inden det blev alt for sent, da vi skulle dykke igen næste dag. Vi skulle dykke dybt! Da vi sad på båden fik vi overrakt et æg. Jo tak, tænkte vi, men hvad fanden skal vi med det? Det fik vi besked på at holde fast på og passe på ind til vi var på 30 meters dybde. Det gjorde vi så! Da vi nåede bunden og de 30 meter, skulle vi lige så stille slå ægget i stykker og pille skallen af. Ægget der kom ud flød ikke ud pga vandtrykket. Så kunne man lege med sin lille æggeblomme under vand. Det var ret sjovt! Bagefter tog Signe en dåsecola frem fra lommen, rystede den og åbnede den. På magisk vis forblev colaen i dåsen. Så stak hun et sugerør ned i dåsen og vi kunne på skift drikke en slurk cola. Det er lidt surrealistisk at drikke cola med 30 meter vand over sig! Vi måtte desværre slutte dykket hurtigere end vi plejede, da man bruger sin luft meget hurtigt når man dykker så dybt. Det var dog stadig helt fantastisk, og nu må vi altid dykke til 30 meter hvis vi vil. 

Efter dette dyk besluttede vi os for at holde en pause med dykningen. Blandt andet fordi vores fantastiske instruktør tog hjem til lille Danmark (Juhuu for mig, så har jeg hende hjemme igen). Inden hun tog hjem, havde alle hendes søde kolleger og venner arrangeret en overraskelse for hende. De havde lånt en luksusvilla på den anden side af øen ( hvilket er 2 km væk - lille ø), som vi skulle holde en lille fest i. Villaen var fuldstændig sindssyg! Der var en kæmpe pool og store smukke værelser! Hun blev meget glad og rørt da hun så alle sine venner være der. Det var en rigtig god aften!! 

Efter en ekstra dag på Gili, hvor vi bare udforskede øen lidt, tog vi videre til Kuta, Lombok. Stedet er ikke så fyldt med turister, og de gik mere op i at lave ris og jord, end at sælge armbånd, og det var jo meget rart. Dette skulle også være surfers paradise. Det kunne vi dog ikke lige se da vi kom, og vi var ret frustrerede over situationen! Der var ingen der surfede og stranden var ikke noget specielt. Det var en masse mennesker der kørte rundt med deres surfboards, men det er jo ikke nok. Vi gik derfor ind i en surf shop og spurgte hvad der foregik. De kunne så heldigvis fortælle os, at Kuta bare er et centralt sted, hvor man så kan køre til nogle helt fantastiske surf strande. Aha! Jamen så skulle vi da prøve det. Vi bookede en surf lektion og næste dag tog vi af sted. Vi kørte en meget vild tur i bil, og ankom til en meget smuk strand, med fine bølger til os nybegyndere. Så surfede vi til vi ikke havde mere hud på mave og knæ. Det var skide sjovt, og vi kom da også op at stå nogle gange. Vi var dog nødt til at holde en pause med det næste dag, så vi kunne hele igen. 

Pausen endte dog med at vare en lille uge, da vi blev ramt af sygdom. Det startede med Lars, der måtte bukke under for opkast og feber. Da han kom ovenpå blev det min tur. Jeg blev ramt lidt hårdere end Lars, og da jeg havde brugt to timer på at kaste op ud af begge ender - på samme tid, kørte Lars mig til lægen. Da jeg kom til lægen, blev jeg lagt på en briks og blev ved med at kaste op. De gav mig dog en dejlig nakkemassage med velduftende olie (lige hvad jeg havde brug for). Underligt nok virkede denne metode dog ikke, og jeg fik det ikke bedre. Jeg blev derfor kørt videre til næste hospital, hvor de igen prøvede med massage, denne gang også i knæhasen. Det virkede heller ikke??? Så de puttede et drop i mig og gav mig lidt forskellige indsprøjtninger. Det blev til to nætter på "hospitalet", og så kunne vi tage hjem igen. Det var desværre lidt for tidligt, så jeg vendte tilbage igen om aftenen og blev indlagt igen. Dagen efter blev alt dog bedre, og jeg er nu ved at være helt frisk igen! Hurra for det! Så vi brugte dagen på at køre ud til en helt fantastisk smuk strand. Her svømmede vi og slappede af, inden det blev uvejr, hvilket det gør en gang om dagen her. 

Efter denne oplevelse med sygdom, ville vi gerne bare væk fra Kuta. Så vi er nu taget til Seminyak på Bali. Her er flere turister, men også noget mere civiliseret. Maden er god og der er varmt vand. Det er som om at indonesisk mad ikke bliver det samme igen for os. Vi har planer om at holde jul her, og hvad der ellers skal ske er stadig uvist. Det er svært at finde julestemningen, men de gør hvad de kan hernede. Der er nissehuer og juletræer rundt omkring. 

Vi har det godt og er glade, vi håber det samme gælder jer! 

Mange julekys og knus fra os! 

Vi kender nogen der har det godt!...

.... Det er os!!!!!

Undskyld for stilheden, det er kun fordi vi hygger os. Vi har begge haft en smertefri rejse fra vores sidste destination. Vi blev selvfølgelig genforenet på bedste Hollywoodvis i lufthavnen på Bali, hvor jeg var taget ud for at hente Lars. Den første aften gik med en lille gåtur og noget mad. Vi var begge trætte, så vi gik tidligt i seng, hvilket var klogt nok, da vi skulle rejse videre kl 6.30 morgnen efter. Vi blev hentet i en lille minibus, hvorefter vi blev kørt halvanden times tid ud til Padang Bay, hvor vi skulle sejle til Gili Trawangan. På Gili T bor en dejlig pige, hun hedder Signe, og hende blev vi genforenet med ved 11 tiden om formiddagen. Det var mere en fantastisk at se hende igen.

Vi har hygget os meget her på Gili T. Vi er blandt andet blevet certificerede dykkere!!! Det tog os tre dage, og vi er just blevet færdige her til eftermiddag. Teorien neglede vi med 100% begge to, og derefter har vi dykket 4 gange, hvor vi har lavet en masse øvelser under vand. Det er en hel vild oplevelse at trække vejret under vand, og vi er begge helt vilde med det! I aften skal vi starte på vores Advanced dykkercertifikat. Vi skal ud at dykke mens det er mørkt! Det bliver for vildt!!

En lille kort opdatering fra os. Vi har det helt perfekt og nyder at være her.
Kan i have det som i ser ud derhjemme!
Kæmpe knus fra Lars og Amanda

Man kan alt i vand

At flyde med strømmen er lækkert!

En glad dykker

Add caption

Den dejlige instruktør Signe til venstre