tirsdag den 26. november 2013

Sidste uge :(

 Hej igen :)

Så er vi trådt ind i den sidste uge og det er bestemt ikke rart! Vi har sagt farvel til en del af vores gode venner og glæder os bestemt ikke til være dem der rejser. Den sidste uge skal nydes!

I sidste uge var vi på long lion Walk. Den stater kl 6.30 og slutter til frokost kl 12.30 ca. Det var skide spændende og de to første timer blev brugt på at følge efter en flok zebraer. Vi gik turen med de to R'er, vores yndlings. De var skide gode til at jage zebraerne og var også virkelig tæt på at fange dem, men desværre lykkedes det dem ikke. Det er en vild oplevelse at så lige ved siden af to løver der jager. Det kan man ikke få nok af :) Da de havde jaget i et par timer, satte vi os og ventede på vores morgenmad, som ville blive bragt til os i bushen. Så vi ventede, og ventede, og ventede!!!! De havde lige glemt alt om os og vores morgenmad. Da der var gået en times tid fik vi det endelig og vi spiste med stor fornøjelse :) Bagefter gik vi videre, men der skete ikke så meget :) Det var en rigtig spændende tur, og det var fedt at være sammen med løverne i så lang tid :)

I dag startede vi dagen med en lion Walk. Igen var det en spændende en! De fik næsten fat i en zebra igen. Efter morgenmaden havde vi bpg, altså lorteskovling. Det var nu meget hyggeligt, selv om det lugter af røv og råddenskab. I dag fik Line lidt æsel snask på sig, hvilket var til stor morskab for alle. Det skete da vi så de store løver blive fodret :)

Efter frokost skal vi have cup description, hvilket jeg ikke helt ved hvad er :) Men det er vist noget med at vi skal kigge på løverne og beskrive hvordan de ser ud. Om de har fået nye rifter og sådan :) i eftermiddag ved vi ikke hvad vi skal lave, men jeg håber på Elephant herding :) Jeg har købt en masse frugt til dem, som jeg håber jeg kan give dem nu.

Den sidste uge er mest gået med almindeligt arbejde, lion Walks og Elephant herding :) arbejdet har mest bestået af bpg (lorteskovling), bpg h2o (fylde vand op hos løverne), be bpg (lave legetøj til løverne). Be bpg er faktisk rigtig sjovt. Man putter kød ind i noget hø og vikler bark og blade om :) Det er så løverne har noget at lege med, det stimulerer dem :) Det er fedt at lave et smukt kunstværk (hvilket alt hvad mig og Line laver er) og bagefter se løverne smadre det :) Ej det er helt ærligt et rigtig sjovt arbejde.

Lørdag var vi inde i byen og handle. Der var to hjemløse drenge der hjalp os, så vi gav dem lidt mad og juice og slik (når jeg skriver lidt, mener jeg rigtig meget, da vi ikke rigtig kunne stoppe os selv). Bagefter var vi på de to børnehjem hvor vi har været før.

Vi har også besøgt et drop-in center hvor hjemløse børn kan komme og få et måltid mad. Det var en fuldstændig vild øjenåbner. Hold nu kæft hvor er de stærke og modige disse børn! Vi ik en tur rundt i byen for at hente dem. En lå og sov på gaden, og andre boede i hjemmelavede telte rundt omkring i buskene. Det hele var så skide beskidt og sørgeligt. Børnene derimod er de sødeste børn jeg nogensinde har mødt! Jeg hørte en historie om at en af drengene havde fået en pakke smarties, og selv om denne dreng ikke ejer noget og ikke altid får mad, så var hans første tanke, at han ville dele med alle de andre. Det er fandme flot! De andre fortalte om en lille dreng, der sidst de havde besøgt centret, havde fået stjålet alt hvad han ejede, så han var ulykkelig. Det er så synd for de drenge!

To af de frivillige herfra har doneret penge til en af drengene, så han kan komme hjem til sin familie. Hans forældre er døde, men han har en værge og nogle bedsteforældre langt væk herfra, så det vil koste ret meget at køre han hjem. Ikke desto mindre skal han hjem i dag. Så det er jo helt fantastisk. Jeg håber han får et godt liv hos dem!

Jeg vil smutte ud og grave huller i et par timer, bare fordi jeg kan!

Hav det godt!
Kys fra Amanda



Ingen kommentarer:

Send en kommentar